Tempoet ned

Jeg er blevet sat på "stand by" af min læge. Kunne åbenbart ikke selv finde ud af at sætte tempoet ned - desværre. Så tog kroppen over hvor hovedet kunne magtede at sige fra. Var både trist og glad da lægen sygemeldte mig. Trist over at jeg er så torskedum ikke selv at kunne sige fra, men glad over at have fået en læge der kan trække i nødbremsen for mig.

Jeg tror jeg er god til at slappe af, når jeg bliver bedt om at gøre det - af en læge. Lidt autoritetstror er man vel. I dag gav jeg mig tid til at bygge Lego med drengene, et større projekt som indebærer en sirlig sortering af alle Lego klodserne, i farver og størrelser, en masse byggemanualer som er mere eller mindre brugbare, og EN HEL bunke tålmodighed. Men jeg glæder mig til at skulle igang igen med at bygge Lego i morgen. Måske kan det blive til et par Star Wars skibe, det er i hvert fald planen.

Effektiv påske

I år har jeg fået strikket en del i ferien. Her er en del af resultaterne.

Det her er mit sidste projekt som nu er 22 cm langt. Endnu en ting til Donnas børn.

Jeg er flyttet

Eller det vil sige jeg har flyttet mit kontor. På mit sædvanlige skrivebord ligger der bunker af bøger og opgaver og godt gammeldags rod. OK måske er det ikke så slemt.

Da jeg blev syg for nogle uger siden tog jeg min bærbare ind i stuen så jeg havde andet at lave end at sove og se tv. Og siden da har min pc haft en fast plads her inde i stuen. 

Jonathan syntes at jeg skulle foreviges, så han snuppede mit camera og tog et billede af mig i aktion. 

Fastelavn er mit navn

Så kom dagen endelig. 

Drengene havde mange og store planer for deres udklædning. Nye ideer hver dag og altid efterfulgt med: "Mor kan du så ikke bare lige sy...." Men mor her havde besluttet sig til ikke bare lige at sy. Hun havde besluttet sig for slet ikke at sy noget som helst. Hun havde besluttet sig for at være en rigtig doven fastelavns-mor i år. Og alle disse mange forskellige ideer til hvad 

mine drenge havde lyst til at være til skolens fastelavnsfest, gjorde mig bare mere overbevist om at jeg havde taget den rigtige beslutning, når jeg havde valgt ikke at ville sy i år. 

Torsdagmorgen inden vi skulle i skole havde drengene besluttet sig: 

Jonathan ville være en sur gammel dame med kagerulle, noget han havde snakket om flere gange ind imellem at være at være ninja og sørøver og andre mere eller mindre spændende ting. 

Samuel ville være en nørd.

Jeg lovede dem at køre forbi en genbrugsbutik sammen med dem på vej hjem fra skole så vi kunne finde nogle der matchede deres ønske om udklædning.  De fik 100 kr i alt til at bruge på tøjet og styrede ellers gemytterne selv. 

Jonathans tøj blev først valgt: En bedstemor natkjole, et strikket sjal, en tørklæde til hovedet, en par højhælede bedstemor sko størrelse 35 og et par bedstemor briller.

Samuel fandt et par grimme bukser samt to par nørdebriller. Skjorten og seler og sko havde vi derhjemme. Han ville låne Jonathans skjorte og mine grønne sko.

Her følger en billedeserie af drengenes arbejde.

Den meget tynde Jonathan skulle have en stor bagdel, en mave og lår i skoene 

før han lignede en rigtig gammel dame.

Næsten færdige. Nu mangler bare tilbehøret.

Sådan. Nu med taske med strikketøj og krydsogtværs (det mente Jonathan at en gammel dame havde i sin taske) og med kagerullen og mors lilla handsker.

Så er storebror også færdig. Han spillede iøvrigt rollen som nørd forrygende og klasselæreren mente at han var den bedste karakter på skolen og belønnede ham med ekstra slik og ros.