Måske skal jeg op på hesten igen

Det er nu efterhånden nogle år siden jeg sidst satte mig ned og tastede løs for at nedfælde min dagligdag som mor, hustru og lærer. Måske er tiden inde igen, nu der er kommet en ekstra titel på denne i forvejen alt for fortravlede kvinde. Titlen er souschef, og det er lige hvad det er, en titel og meget lidt andet. Men jeg vil bære den titel og kasket med stolthed.

I de næsten to år der er gået siden sidste indlæg er jeg blevet mor til en stor teenager og en næsten teenager. Inden for de næste ni måneder vil jeg være:
Mor til to teenagere
Konen til en halvt-århundrede år gammel mand
Sølvbryllupsbrud
...og forhåbentlig stadig fuld af gode ideer og med masser af mod på livet og hvad det har i godteposen til mig.

Baby uden barsel

Som jeg skrev i mit over to uger gamle indlæg, er vi blevet hundeejere. Og det føles lidt som at have fået en baby i huset igen, bare uden barsel.

Tidlig op om morgenen - ikke for at skifte blev, men for at lufte hunden så den ikke tisser på gulvet. Lige inden man skal i seng, skal den ud igen. Og med de kuldegrader vi har haft i snart halvanden måned er det der lufte-arbejde ikke verdens sjoveste job.

Samuel som fik tæven, som han har kaldt Sally, er normalt et vaskeægte A-menneske. Men nu Sally er kommet til familien Koivuneva, så er sengen pludselig temmelig god. Samuel plejer at stå op kl 7 lørdag morgen. Men ikke her til morgen, nej, han mente at han måtte have ret til at ligge længe i sengen. Så jeg måtte agere plejemor, og få Sally ud. Heldigvis evner jeg at falde i søvn igen - selv efter ti minutter ude i kulden. Så måske er det en ok fordeling.

Selv om jeg ikke var vild med det i morges kl. 6.30, så er jeg faktisk vild med at se hvor ansvarlig Samuel er omkring sin hund. Uden at blive tvunget til det tager han på lange gåture med den. Han lufter den efter mad. Han leger med den. Og han sover med Sally. Han elsker at have hende inde på sit værelse, når han skal i seng.

Jeg tror, vi alle er glade for den søde Sally, bare ikke når hun hiver fat i vores sofapuder, eller vil lege og vi mere har lyst til en slapper på sofaen. Selv Jonathan gør højt op i at opdrage på hende. Og hun lystrer allerede på kommandoen: "SIT" så nu glæder drengene sig til at lære den at give pote. Jeg ville nu hellere at den blev god til at forstå: "NEJ"

trettende

I nogle dage har vi lavet småkagedej og bagt. I dag skulle vi så endelig lave honninghjerter af den dej vi fik bikset sammen i går. Honninghjerter er en af drengenes favorit julekager.


- Posted using BlogPress from my iPhone

Trettende

Vi har nu i nogle dage bagt eller lavet dej til småkager der skulle bages.
I dag var det så tid til at lave honninghjerter af dejen vi biksede i går aftes.

Kagerne blev dobbelt så store som vi havde regnet med, med det gør ikke noget når de smager godt. Og spørger du drengene, ja, så synes de ligefrem at det er en fordel at det blev mega honninghjerter.

Så nu har jeg norgendagens kalendergave klar.


- Posted using BlogPress from my iPhone

Tempoet ned

Jeg er blevet sat på "stand by" af min læge. Kunne åbenbart ikke selv finde ud af at sætte tempoet ned - desværre. Så tog kroppen over hvor hovedet kunne magtede at sige fra. Var både trist og glad da lægen sygemeldte mig. Trist over at jeg er så torskedum ikke selv at kunne sige fra, men glad over at have fået en læge der kan trække i nødbremsen for mig.

Jeg tror jeg er god til at slappe af, når jeg bliver bedt om at gøre det - af en læge. Lidt autoritetstror er man vel. I dag gav jeg mig tid til at bygge Lego med drengene, et større projekt som indebærer en sirlig sortering af alle Lego klodserne, i farver og størrelser, en masse byggemanualer som er mere eller mindre brugbare, og EN HEL bunke tålmodighed. Men jeg glæder mig til at skulle igang igen med at bygge Lego i morgen. Måske kan det blive til et par Star Wars skibe, det er i hvert fald planen.

Effektiv påske

I år har jeg fået strikket en del i ferien. Her er en del af resultaterne.

Det her er mit sidste projekt som nu er 22 cm langt. Endnu en ting til Donnas børn.

Jeg er flyttet

Eller det vil sige jeg har flyttet mit kontor. På mit sædvanlige skrivebord ligger der bunker af bøger og opgaver og godt gammeldags rod. OK måske er det ikke så slemt.

Da jeg blev syg for nogle uger siden tog jeg min bærbare ind i stuen så jeg havde andet at lave end at sove og se tv. Og siden da har min pc haft en fast plads her inde i stuen. 

Jonathan syntes at jeg skulle foreviges, så han snuppede mit camera og tog et billede af mig i aktion.